Sådan logger du ind

Adresse direkte til BeboerWeb siden er: https://aeaweb.dk
Oplysninger om brugernavn samt adgangskode, vil fremgå af din boligafgiftsopkrævning.
Hvis du er tilmeldt Betalingsservice, fremgår oplysningerne på din betalingsoversigt fra PBS.



Første gang man logger på BeboerWeb, skal man indtaste sine kontaktoplysninger, således at disse opdateres hos administrator.



Hvad er BeboerWeb?

BeboerWeb er en platform hvor man som beboer, har adgang til relevante og aktuelle data omkring sin bolig - eksempelvis opkrævninger samt specifikation heraf, restancer, varmeregnskaber samt øvrige stamdata om boligen. Derudover kan man se/downloade årsregnskaber, overdragelsesaftale, generalforsamlingsreferater og meget mere.


Foreningen har vedtaget elektronisk kommunikation, herunder også til indkaldelser til generalforsamlinger, hvorfor al kommunikation fra foreningen og administrator foregår via udsendelse af mail og benyttelse af BeboerWeb. Diverse indkaldelser og udsendelser bliver først udsendt på mail og er herefter, til enhver tid, også tilgængelige via BeboerWeb. Det er derfor vigtigt at man husker at holde sine kontakt- og mailoplysninger opdateret. 



Hvad gør jeg hvis jeg vil sælge min andel? 

Ønsker du at sælge din andel, skal du som det første kontakte og orientere bestyrelsen. Herefter skal logge ind på BeboerWeb og downloade og gennemlæse foreningens Vejledning i forbindelse med salg af Andelsboliger. Det er en god ide også at orientere sig i foreningens vedtægter, forinden et salg igangsættes.